Tilbage til Alle begivenheder

Plantefarve

  • Det Bæredygtige Forsamlingshus Stockflethsvej Frederiksberg, 2000 Denmark (kort)

At farve med naturens farver er noget af det sjoveste, hvor du lige så godt kan lægge forventninger og målsætninger på hylden, og give dig til at lege. Når du plantefarver overlader du kontrollen til naturen, og du kan aldrig helt vide, hvordan udfaldet bliver - på den måde kan du heller ikke gøre noget forkert. Plantefarvning er også en meget skønsom måde at forny gammelt tøj eller tekstil som en del af en mere bæredygtig hverdag.

Til denne work shop gennemgår vi
- hvordan tøj og tekstil kan forbehandles, så det tager bedre imod farve
- hvilke planter, der er gode at farve med
- hvordan du kan forberede en farvevæske med planterester fra din egen husholdning

Du er velkommen til selv at medbringe tøj eller tekstil du gerne vil farve. Det skal være hvide eller lyse tekstiler i rene naturmaterialer såsom uld, silke, hør eller bomuld. Der er begrænset mængde farvevæske, så medbring ikke mere end svarende til en t-shirt pr. person.

Workshoppen er tilpasset et begynderniveau, og der er ingen forudsætninger for at deltage.

Alle redskaber stilles til rådighed.
Der vil være lidt let forplejning.
Tilmelding koster 85 kr pr. pers. og købes via link.

Dagens underviser er Karen fra designværkstedet Omklædt, der arbejder med genanvendelse af tøj og tekstil, og blandt andet har arbejdet meget med plantefarve. Hun har en lang erfaring med at formidle sin viden og holde workshops, så du er i gode hænder.

Hvis du har større mængder af tekstil, f.eks. lagner eller duge, du gerne vil donere til workshoppen, er du meget velkommen til at kontakte Karen på kontakt@omklaedt.dk. Foruden at blive brugt til workshoppen, vil det donerede tekstil blive brugt til at sy gardiner til Det Bæredygtige Forsamlingshus, der er igang med en større renovering.

Se eventet på Facebook.

 
Forrige
Forrige
27. februar

Hvordan går det med din fordøjelse?

Næste
Næste
9. marts

Klimakrisen venter ikke