Tilbage til Alle begivenheder

Heldagsworkshop- Naturfarvning og Broderi

  • Det Bæredygtige Forsamlingshus Stockflethsvej Frederiksberg, 2000 Denmark (kort)

Lille Klode og Tine Fuglsang inviterer til Naturfarvning & Broderi workshop:

Kom med til en nærende sommerdag, hvor vi samles i det bæredygtige forsamlingshus på Frederiksberg og  får stimuleret vores kreative sanser. Med en grundig introduktion til naturfarvning og broderi, håber vi at inspirerer dig til at upcycle og reparer på de ting som allerede er, og måske endda se og opleve naturen med nye øjne. 

Det bliveren en dag med dejligt fællesskab, nærende mad og introduktion til både naturfarvning og broderi. 

 

Naturfarvning

Du bliver introduceret til naturfarvningens grundprincipper, og du vil lære hvad og hvordan du kan farve med naturens farver, både dem som vi kan finde i grøftekanten og i køkkenaffaldet. På dagen vil vi sammen gå på opdagelse i farvegryderne, afprøve teknikker og du får mulighed for  selv at opleve naturfarvernes magi, når du skal farve dit eget pudebetræk. Når vi er færdige med dagen, vil du let kunne fortsætte farverejsen når du kommer hjem. 

 

Broderi 

I denne del af workshoppen vil vi lære forskellige basissting som kan bruges til at lave de smukkeste broderier. Vi kommer også ind på temaet “visible mending”, som handler om at reparerer og forskønne, og dermed give tøjet længere levetid. Denne dag har vi fokus på botaniske broderier som blomster og blade.

 

Vi glæder os til at skabe rum for fordybelse og nærvær, gode samtaler og masser af inspiration og nye kompetencer. 

 

Det får du:

  • 2 timers plantefarve workshop 

  • 2 timers broderi workshop 

  • Et plantefarvet pudebetræk som du har farvet 

  • Broderikit 

  • Håndsyet notesbog til at bruge på dagen 

  • Let vegetarisk frokost 

  • Kaffe & The 

  • Snacks 

  • Mulighed for sparring og spørgsmål 

Pris: Early bird frem til 15. maj: 950 kr. 

Pris efter 15. maj: 1100 kr. 

Find billetter her

 

Dine værter er: Natasja @Lilleklode og Tine @tine.fuglsang 

 
Forrige
Forrige
20. juni

Repair Café Frederiksberg

Næste
Næste
6. august

Arbejdsdag i Frederiksberg Fælleshave