Tilbage til Alle begivenheder

Hospitals-grundens årsdag

  • Det Bæredygtige Forsamlingshus 2 Stockflethsvej Frederiksberg, 2000 Denmark (kort)

🎉 HOSPITALSGRUNDEN FYLDER 125 ÅR - OG DET SKAL FEJRES!

Jubilæet fejres som et tilbageblik på grundens historie, men også som en start på en bæredygtig fremtid 🌳

Der inviteres til borgertræf på Hospitalsgrunden tirsdag den 29. august

En gruppe frederiksbergborgere og foreninger er gået sammen om at fejre Frederiksberg Hospital. Det sker, fordi det tirsdag den 29. august i år er 125 år siden, at en enig kommunalbestyrelse besluttede, at hospitalet skulle flytte til adressen ved Nordre Fasanvej. Alle er velkomne til i "besøgstiden" fra kl. 10-20 at tage del i det uofficielle jubilæum.

Festlighederne afvikles dels centralt i området ved Hospitalskirken, hvor anlægget i dagens anledning forvandles til en park med pavilloner, dels mod vest ved Frederiksberg Sundhedscenter og i Det Bæredygtige Forsamlingshus tæt på Stockflethsvej.

Dagen begynder uformelt med en visit af professor, dr.med. Eduard Jacoby i "Pavillonparken", mens 1. viceborgmester Lone Loklindt kl. 13:00 står for velkomsten sammesteds. Dagen slutter kl. 18:00 med en korkoncert i kirken, og der rundes helt af kl. 19:00 med en jam-session i Det Bæredygtige Forsamlingshus ved Stockflethsvej.

Det er et alsidigt program, der er sammensat, så du alt efter behov kan få gode råd om sundhed og motion, gå med på en guidet tur og høre om bynatur og bæredygtighed eller udfolde dig kreativt. Du kan male med på dagens kunstværk, synge dig sund og glad, høre på taler, sige din mening og tale med en præst, komme tæt på foreningernes ildsjæle, få et kig ind i fremtiden eller nyde livet i det fri og få en kop kaffe. De enkelte programpunkter kan ses på www.kultunaut.dk.

Arrangørerne er: Frederiksberg Gåbuddies, Det Bæredygtige Forsamlingshus og KULTURLAB Frederiksberg i samarbejde med Frederiksberg Kommune og Region Hovedstaden. Medvirkende er: By, Vej og Park, Sundhedscenteret, Børnehuset "Kufferten", Frederiksberg Hospitals Kor "Cartilago", Seniorrådet, seniorBo, Foreningen for Bygnings og Landskabskultur, Danmarks Naturfredningsforening, Godthåbskirkens Menighedsråd, Café Paraplyen samt FDF og Spejderne. Desuden medvirker arkitekterne Julie Dufour og Charlotte Carstensen fra "All About A", billedkunstnerne Hanne Hauer og Rithva Lander samt fotografer fra ZOOM Frederiksberg Foto- & Videoklub.

Afholdelsen af Hospitalets Årsdag er støttet af Frederiksberg Fonden og af Frederiksberg Kommune.

Dagens program:
10:00: “Pavillionparken” på grunden opføres - Hurra og tillykke med de fem gange 25 år ved Pavillionerne 5, 6 og 7
10:15: Byg og Bo med Dyr i modelværkstedet ved Pavillonerne 5, 6 og 7
10:30: Få en god start på dagen og på dit sunde liv ved Sundhedscenterets Træningshave for enden af Hovedvejen ved Vej 14
11:00-12:00: Oplev Hospitalsgrundens gamle træer ved starten af Sundhedscenterets Træningshave for enden af Hovedvejen ved Vej 14
11:00-18:00: Det maleriske hospital – Stedets ånd ved Pavillon 11
11:30-12:45: ”Himmelske samtaler om livet” sæt dig i samtalesofaen og tal med en præst ved Hospitalskirken
13:00: Velkomst ved Frederiksberg Kommune i Pavillon 1
13:15: Musikalsk underholdning og fællessang i Hospitalskirken
13:35: Åbning af ”Speakers’ Corner” i Pavillon 2
14:00 – 16:00: Café Paraplyen og Frederiksberg Kommune byder på kaffe og kage i Pavillon 9
15:00 – 17:00: Sæt dig i samtalesofaen og tal med en præst i Hospitalskirken
16:00 – 17:30: Gå med, hør om historien og se kommunens ”røntgenbilleder” ved Pavillon 1
17:00 – 19:00: FRILUFT MIDT I BYEN Prøv kræfter med forskellige FDF og Spejder aktiviteter ved anlægget ved Hospitalskirken
18:00: Koncert i Hospitalskirken ved koret Cartilago ved Hospitalskirken
19:00: “Jam Session” med musik og mad i Det Bæredygtige Forsamlingshus, Gartnerboligen, Stockflethsvej 2

Fri entré

Forrige
Forrige
24. august

Repair Café Frederiksberg

Næste
Næste
30. august

Københavns Fødevare-fællesskab