Det Bæredygtige Forsamlingshus på Frederiksberg inviterer dig til et spændende arrangement om bæredygtige livsstil. Du kan ikke undgå at få lyst til at gøre noget som du ikke plejer, efter dette arrangement.
Sammen med andre bliver du inspireret til, hvordan livet kunne se ud uden at ”overshoote” ressourceforbruget og en alt for stor CO2 udledning. Både i teori og praksis.
Du vil høre om, hvor det batter at ændre vaner, hvordan man kan gøre det og hvilke værktøjer, App’s, du kan anvende.
Mange ved, at der skal ske noget, men lige så mange er i tvivl om det, hvorvidt små justeringer i egen lille hverdag batter i de store klima - og miljøkriser. Men det gør det. Det handler ikke om ét menneske, der tager 1000 skridt, men 1000 mennesker der taget ét skridt.
De der bor, arbejder, uddanner sig og køber ind på Frederiksberg spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling, som kommunen har en vision om skal ske.
Så kom og hør en række specialister og praktikere give dig idéer og perspektiver på borgernes indsats og lær at bruge simple værktøjer – og mød andre grønne ”hverdagspraktikere”.
Du kan bl.a. lade dig inspirere af:
Mikael Beller Madsen, Concito
Lone Loklindt, Viceborgmester
Jacob Antvorskov, Projektleder, Idéudvikler og 2030-plan-pioner
Oliver W. Martinsen, Climaider, CEO & Co-founder
Det Bæredygtige Forsamlingshus
Tilmelding senest den 5.juni på Billetto.
Arrangementet afholdes på Riises Landsted torsdag d. 8 juni fra kl. 16:30-19:00
Der vil være snacks og sodavand til arrangementet. Hvis du skal have sandwichs, vin mm. koster det 80 kr., som du kan se under billettyper